Fællesskab for alle på Campus Varde

— Fællesskab for over 1200 elever og 150 ansatte

På Campus Varde er både elever og lærere med i Campus-fællesskabet. Her mødes vi jævnligt på tværs af skole og uddannelser og laver både sjove og lærerige ting sammen.

CampusSport

CampusSport er idrætstilbud til alle elever på Campus Varde. Det er gratis at deltage, og du bestemmer altid selv om du vil komme mange gange eller bare prøve en enkelt gang.

Det er lige meget om du er øvet eller begynder. Vi har plads til alle, og det er en perfekt chance for at møde nye venner fra andre klasser og årgange.

Der er ingen tilmelding, du skal bare møde op i passende tøj til den eller de aktiviteter du har lyst til. Husk det er muligt at klæde om i hallen.

CampusBasket

Mandag fra kl. 15.00 til 16.30

Har du lyst til at spille basket? Træner er VG-lærer Mette Biltoft Carlsen, der selv har spillet basket i mange år i 1. division.

CampusVolley

Tirsdag fra kl. 15.00 til 16.30

Har du lyst til at spille volley? Trænerne er nogle af spillerne fra Nordenskov 1. Divisions volleyhold. Nogle af disse er professionelle spillere fra Canada, så træningen foregår for det meste på engelsk.

 

Blandet CampusSport

Udvalgte torsdage

Har du lyst alle mulige andre slags idræt? Så er “Blandet CampusSport” lige noget for dig. Du kan du deltage i en bred vifte af forskellige slags idrætter fra boldspil til dans. Det er lærere fra alle tre skoler på Campus, der står for aktiviteterne.

Program for Blandet CampusSport

2017

 

Torsdag d. 7/12: Indendørs fodbold (Lars B. Andersen, Varde Gymnasium)

2018 (Foreløbige datoer)

Torsdag d. 11/1: Salsa (Helene Nielsen, Varde Handelsskole)

Torsdag d. 18/1: Floorball (Henrik Kløverpris, Varde Gymnasium)

Torsdag d. 1/2: Taekwondo (Per Holt Madsen, 10iCampus)

Torsdag d. 1/3: Bordtennis (Lajla Willems, Varde Handelsskole)

Torsdag d. 22/3: Spikeball (Kenneth Kirkeby, 10iCampus)

Torsdag d. 5/4: Badminton (Lasse Harder Schousboe, Varde Gymnasium)

Torsdag d. 12/4: Udendørs fodbold (Ole Brandenborg, Varde Gymnasium)

Campusløb

2017 udgaven af Campusløbet havde i år en gårute med. Her var der poster man skulle finde og svare på spørgsmål om Campus.

Løberuten var en den traditionelle, dog i en noget mudret udgave, så det var ikke helt så hurtige tider som det plejer at være.

Resultater

Resultater efter navn

Resultater efter klasse

The Firm

Hvert forår spilles der på Campus Varde den klassiske fodboldkamp – The Firm. Oprindeligt er The Firm betegnelsen for rivaliseringen mellem de to Glasgow klubber Celtic og Rangers, men på Campus Varde dækker det over det klassiske forboldopgør mellem Varde Gymnasium og Varde Handelsskole. The Firm spilles både af drengeholdet og pigeholdet. Varde Gymnasium har vundet begge pokaler i både 2016 og 2017, men mon ikke holdene fra Handelsskolen stiller i endnu stærkere opstilling i 2018.

Campusfest

Når efterårets farver banker på hos Campus Varde, slå vi dørene op for en fest for alle 1200 elever. Det er et kæmpe arrangement med diskotek, bands, barer og masser af feststemte elever, der fester på tværs af skoler og årgange.