Energisk miljø for uddannelser i Varde

— Nær skov og store grønne områder

Campus Varde består af tre skoler med masser af uddannelsestilbud til unge i Varde. Campus ligger centralt placeret i Varde med gode tilkørselsforhold for offentligt transport, cykler og biler.

Find vej til Campus Varde

Her finder du uddannelsesstederne
10iCampus og Varde Handelsskole og Handelsgymasium finder du til venstre når du kommer op af trappen. Går du til højre hen over pladsen kommer du til hovedindgangen til Varde Gymnasium.

Kontakt

10iCampus: 88437400 lbha@varde.dk
Vande Handelsskole og Handelsgymnasium: 75222322 vardehs@vardehs.dk
Varde Gymnasium: 75221611 post@vardegymnasium.dk

Beliggenhed

Campus Varde ligger i udkanten af Varde. Vi har store grønne områder omkring os og ligger lige op ad Lunden, én af Vardes bynære skove.

Ansøgningsfrist

Alle tre uddannelsesinstitutioner har ansøgningsfrist d. 15. marts. Du skal søge gennem optagelse.dk

Åbent hus

Hvert år i januar holder alle uddannelsesinstitutionerne på Campus Varde åbent hus, hvor du kan komme på besøg og opleve Campus Varde. Der vil være mange muligheder for at møde de forskellige uddannelser og snakke med både vejledere, undervisere og elever.

Rundvisning

Hvis du kontakter Campus Varde eller én af de tre uddannelsesinstitutioner, har du altid mulighed for en rundvisning af nogle af skolernes lærere og evt. elever.

Transportmuligheder

Det er meget fine offentlige transportmuligheder til Campus Varde.
Stationerne Frisvadvej St. og Varde Nord ligger begge tæt på Campus. Fra Frisvadvej kan du komme med Vestbanen til bl.a. Oksbøl og Nr. Nebel, og fra Varde Nord kan du komme mod nord til Ølgod og mod syd mod Esbjerg.
Busstoppestederne Frisvadvej og Lundvej ligger umiddelbart i forbindelse med Campus. Her kan du komme med bybusserne i Varde og de øvrige lokalbusser i området.

Parkering/Cykler

På Campus Varde råder vi over to store parkeringspladser. Parkeringspladsen foran skolen bliver hurtig optaget om morgenen, men du vil altid kunne finde en plads på parkeringspladsen på Campus Allé.
Kommer du på cykel har vi god plads under halvtaget på vores cykelholdeplads foran Campus eller i vores cykelkælder længst mod vest.

Kantine

I kælderetagen på Campus Varde finder du vores lækre kantine. Her vil du hver dag kunne få dagens ret, en stor og varieret salatbar, mange forskellige sandwiches og meget andet lækkert, der kan give brændstof til en lang skoledag.

Vision for Campus Varde: ” Vi i uddannelse”

”Vi i uddannelse ” er Campus Vardes fælles vision. Den indrammer fortællingen om livslang læring.

Med visionen i hånden tager vi aktivt stilling til, hvordan vi bruger uddannelse som en ekstra ressource, i det vi gør. Vores afsæt og brug af uddannelse er en vigtig del af grundlaget for udvikling af de ting, vi gør i hverdagen.

Eleverne på Campus Varde skal opleve stolthed over det at uddanne sig, da uddannelse skaber rammer for et godt liv. Eleverne skal se uddannelse som den væsentligste kilde til styrkelse og udvikling af deres identitet. Eleverne skal opleve uddannelse som forudsætning for unikke oplevelser.

Med visionen vil vi sammen på Campus Varde skabe udvikling, vækst og livskvalitet. Visionen skal benyttes aktivt af vores elever og studerende.

Vi har en fælles opgave

Når Campus Varde, det lokale erhvervsliv og Varde Kommune bevæger sig i samme retning, skaber vi en kraftfuld bevægelse, der kan forme områdets udvikling på uddannelsesområdet i mange år fremover.